Bagom Siemens Division Wind Power and Renewables nye sikkerhedsfilm

April 14, 2016

I efteråret 2015 var jeg en tur i Canada sammen med Zero Harm Culture Program Manager hos Siemens Division Wind Power and Renewables, Helle Marijnissen. Vi skulle lave tre små film med temaet ”We take care of each other” på virksomhedens vinge-fabrik i Tilsonburg.

Velkommen til efterårssolen i Canada. Kameraet er et Sony FS7.

Noget af det allervigtigste ved interne film er at de medarbejdere, som skal se dem, kan genkende stemningen og miljøet fra deres arbejdsplads og ikke føler man trækker et glansbillede ned over dem. Samtidig må interne film meget gerne gøre medarbejderne stolte af deres arbejdsplads. Alt sammen en balance, som handler om troværdighed. Det allervigtigste er dog, at billeder og tekst viser budskabet helt skarpt. I dette tilfælde: her passer vi på hinanden!

Stillfotos fra ”What I do”, ® Siemens Division Wind Power and Renewables.

Filmens scener er ikke koreograferede eller opstillede. Jeg fik lov til at være fluen på væggen (med hjelm OG strenge instrukser om, hvor det var sikkert at gå) og filme medarbejderne i deres naturlige element. Du kan se den første af filmene her:

Hele processen fra første idé til færdigt klip blev lavet i tæt samarbejde med Helle Marijnissen, som er manager for Siemens Division Wind Power and Renewables Zero Harm Program.

Jeg har efterfølgende bedt hende fortælle, hvad hun mener film kan bidrage med i arbejdet med at fremme sikkerhedskulturen.

”Dét vi ville med filmene, var at bakke op om gode eksempler på en stærk sikkerhedskultur som allerede er til stede i Siemens Division Wind Power and Renewables. Derfor valgte vi at sætte fokus på medarbejdere, som helt personligt tager dét at passe på hinanden virkelig alvorligt. Rigtige mennesker, som gør en særlig indsats, som kan bruges som inspiration for andre. Vi valgte filmmediet, fordi film kan illustrere samtalerne, også de ordløse, mellem medarbejderne på en helt anden måde end fx stillfotos og tekst på en plakat. Film taler direkte til både intellekt og følelser, og så er det en god måde, at lade medarbejderne selv vise, hvad de står for, tror på og har succes med.”

Jeg bad også Helle komme med et par råd til andre, som vil i gang med interne film. De kommer her:

  • Start med at gøre jer klart, hvad I vil opnå med filmen.
  • Led efter noget, der allerede er der og som passer til dét, I gerne vil vise med filmen (hvis ikke I kan finde noget, så er det for tidligt at lave filmen eller I skal lave en anden film).
  • Find de mennesker, som praktiserer dét, I gerne vil vise og som er respekteret af deres kolleger for netop det.
  • Det er vigtigt, at I kender de medvirkende rigtig godt, og at de får god tid og er trygge, så de slapper af og tør være sig selv.
  • Brug den tid, der skal til. Det handler om at finde ”guldet”, altså de ægte historier, der allerede findes i jeres organisation.
  • Gå til processen med et åbent sind – start aldrig med en facitliste.

Filmene vil de næste par måneder blive launchet én af gangen. De bliver vist rundt omkring på Siemens Division Wind Power and Renewables arbejdsplader, fx på storskærme i kantinerne og i receptioner på mindre skærme i produktionen og på intranettet. Filmene er tekstet og lavet så, de fungerer uden lyd.

You can use this link
to share the post

Or you can share directly
to social media

Share to Facebook Share to Twitter

[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet_bg']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']
[data-image-id='gourmet']